Jeg løser opgaver som mentor og støtte-/kontaktperson til børn, unge, voksne og familier som har brug for professionel støtte.

Jeg har bred erfaring i at arbejde med børn, unge, voksne og familier som mentor og støtte-/kontaktperson i kommunerne og kriminalforsorgen.

Jeg arbejder ressourceorienteret og har fokus på den enkeltes ressourcer istedet for fejl og mangler. Jeg ser opbygning af bæredygtige relationer – som det vigtigste middel – til at skabe en positiv udvikling hos den enkelte. Jeg har fokus på at skabe individuelle rammer, strukturer, rytmer og samspil, som tilgodeser den enkeltes behov med baggrund i den enkeltes ressourcer, motivation og problematik.


Forløb/ydelser:

Som støtte-/kontaktperson kan opgaverne eksempelvis være at forebygge og mindske misbrug og kriminalitet, støtte til skolegang og fritidsaktiviteter(morgenvækning mm.) Rådgivning og konfliktløsning i familien. Afdække ressourcer og lægge mål mm.

Bostøtten kan eksempelvis være ADL-træning(søvnrytme, hygiejne, tøjvask, oprydning, indkøb, økonomi, lægebesøg mm.). Træning af sociale og relationelle færdigheder. Støtte til deltagelse beskæftigelse og aktiviteter udenfor hjemmet mm.

Efterværnet kan eksempelvis være hjælp til opbygning af relationer og netværk. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv i egen bolig. Sikre fortsat positiv udvikling af personlig udvikling , skolegang/arbejde fritidsaktiviteter mm.

Som støtteperson kan opgaverne eksempelvis være at støtte op om kontakten til det anbragte barn, sikre trivsel og struktur ved hjemmebesøg, at bearbejde det følelsesmæssige omkring anbringelsen, at give råd og vejledning, at være bisidder ved møder, at støtte op om samarbejdet mellem forældre, plejefamilie og familieafdeling.

Samtaleforløbet kan eksempelvis omhandle rusmidler, nærværstræning/selvregulering, følelseshåndtering, anger manegement, stress, angst og uro, afdækning af ressourcer, ændre uhensigtsmæssig adfærd mm.

Jeg løser akutte opgaver og kan hurtigt stille op ved eksempelvis krise i familien, akut afrusning/afgiftning, skærmning, ventetid på anbringelse mm.

Jeg er fleksibel i mit mentorarbejde og matcher kontinuerligt og løbende de støttebehov, løsningsmetoder og handleplaner den enkelte har behov for.

Jeg kan altid træffes pr. mobil og mine arbejdstider tilrettelægges efter den enkeltes behov.

Jeg ved vigtigheden i at arbejde helhedsorienteret og tværprofessionelt. Da et godt samarbejde med alle relevante aktører og relationer omkring den enkelte skaber langt bedre resultater. 

Ved hver opgave laves der handleplan/samarbejdsaftale. Takster aftales individuelt efter opgavens omfang.